Free Essay

Hussse

In: Social Issues

Submitted By hawra
Words 1828
Pages 8
Det Store L

Litteratur! Hvad kan det egentlig bruges til, og hvorfor er det så vigtigt for os alle, uden at vi egentlig tænker rigtigt over det?
Mine første tanker, når jeg tænker litteratur er oplevelser, interesser, historier, viden, oprør, meninger og meget mere. Vi har måske en særlig interesse for et bestemt emne, lad os sige utroskab. Der findes tonsvis af historier, beretninger, artikler osv. om utroskab, og ved at undersøge denne litteratur, bliver vi klogere på emnet, os selv og vi danner meninger og billeder ud fra den litteratur, vi har læst. Vi bliver glade, når vi læser om noget, der interesserer os. Det er også her, man kan høre om andre folks holdninger og tanker, og det er med til at udvikle os som menneske. At andre mennesker (muligvis eksperter inden for forskellige områder) giver udtryk for forskellige holdninger, giver os flere nuancer på de enkelte emner. Det som jeg holder mest af ved litteratur, er den lære vi får, ved at læse om livets mange forskellige situationer. Der er både råd, trøst, opfordringer og varme følelser at hente i litteratur. I hvilken som helst litteratur.

Helge Rode er en dansk digter, som i den grad kan skrive god litteratur, og vi skal se nærmere på et af hans værker, nemlig fædrelandssangen: Som en rejselysten flåde.
Digtets overordnede temaer er fællesskab, stolthed, forsvar, sammenhold og glæde. Det består af 6 strofer med hver 10 vers, og så er der enderim på versene.
Sangen handler om Danmarks landskab, historie, sprog og så det at være dansk.
I strofe 1 bliver der brugt ord som ro, rejselysten, stille, sød og blødt, og det giver jo helt klart et positivt billede af Danmark. Der er hav på alle sider, og der er en smuk beskrivelse i strofen, som lyder:
Hvor vi stod og hvor vi gik kom dit navn som sød musik blødt på hvide vinger Havet er omkring os, lyden af det er skønt og de hvide vinger er altså hav brusets hvide skum.
Strofe 2 handler om mennesker, der sejler ud i verdenen for at vise Danmark frem. De får både positive og negative oplevelser, men de gør det for Danmark og viser med stolthed det danske flag frem.
Strofe 3 handler om danskens arbejde, den danske jord, naturen og forbindelsen mellem jord og himmel. Her citerer jeg de tre sidste vers:
Men de lyse nætters skær over stille bøgetræer åbner himmerige.
Træerne, der kommer fra jorden, når op til himlen og åbner den. Altså lukker op og skaber en sammenhæng.
Strofe 4 handler det danske sprog og den danske ånd. Klar og frodig, bliver ånden beskrevet som og vi bliver opfordret til at opføre os ordentligt.. Vi skal tale sandt, jævnt og kort, og mest af alt skal vi være fair. Ligesom Kong Volmer var.
Strofe 5 handler om at vi vores eget danske særpræg. Sproget er vores, og vi er ikke underlagt nogen anden magt.
Strofe 6 handler om at vi skal beskytte og forsvare den frihed, vi har, og vi vil gøre hvad vi kan for at bevare de værdier der findes i Danmark.
I digtet er der et klart dominerende ordvalg, nemlig de stemningsbeskrivende ord. Og de er særdeles positive. For eksempel tillægsordene: blid, sød, blød, strålelyst, guld, venlig, det milde, morgenmuntert og jeg kunne blive ved. Alle disse ord har selvfølgelig den effekt, at vores helhedssyn på Danmark og dansken er meget godt.
Jeg sagde tidligere, at landskabet har en vigtig rolle i digtet, og jeg vil citere nogle steder, hvor det er tydeligt. I strofe 3 hører vi om morgenvåde enge, stille bøgetræer, der åbner himmerige og bølgelandets runde høje, der er tavlet ud i grønt og guld. Det lyder næsten så smukt, at man kan se det for sig. I strofe 2 får vi fortalt, at Danmark har mange øer og at vores skibe sejler ud for at ”bære Danmarks navn”. I strofe 3 vers 5-10 hænger alt sammen. Jeg citerer:
”Lærken klatrer fra sin seng i den morgenvåde eng ad sin jakobsstige.
Men de lyse nætters skær over stille bøgetræer åbner himmerige. ”
En jakobsstige er en himmelstige, og som vi alle ved, så står en stige på jorden og rækker op i vejret. Men denne stige rækker helt op til himlen, og det gør bøgetræerne også. Der er altså en sammenhæng mellem himmel og jord. Man kan sige: det menneskelige og det guddommelige, jorden og paradis.
Også sproget har en væsentlig betydning i digtet. I strofe 4 står der, at sproget passer til Danskerne, ligesom en handske passer om en fast og venlig hånd. Sproget er altså lige os, og desuden så er vi venlige i Danmark. I strofe 5 står der, at vi har et frit sprog, som ingen andre end Danskerne har haft indflydelse på, og vi er et frit folk, som ikke hører under fremmed åg. Jeg vil citere strofe 5 vers 1-6, hvor sproget bliver beskrevet idyllisk og rigtig dansk!
”Vinterklart og sommerbroget, morgenmuntert, skumringssvøbt, ligefremt og latterkroget, smilbestrålet, tåredøbt.
Det er Danmarks frie sprog, uden tryk af fremmed åg”
Ja, sikke et dejligt sprog vi har i Danmark. Ligefremt, latterkroget og smilbestrålet. Det er da noget at være stolt over, og det er vel også det Helge Rode vil have os til at indse.
Den tredje ting, jeg sagde, sangen handlede om var historie. Netop, historie! Hvilken fædrelandssang handler ikke om landets historie? Den her gør i hvert fald, og det ser man blandt andet i strofe 4 vers 8-10. jeg citerer:
”Danskens lov i strid og fred være ret og billighed, som kong Volmer ville.”
Her ser vi både at landet har en rimelig lov, og at kong Volmer også var en rimelig mand. Det var nemlig ham, der udstedte Jyske Lov i 1241. I strofe 5 hører vi om Freja. Om frejdige Freja, der er frugtbarhedens og kærlighedens gudinde i nordisk mytologi. Hun taler nemlig også vores sprog, og det er et tegn på, at der i Danmark findes værdier som frugtbarhed og kærlighed. I strofe 5 sidste vers nævnes Dybbøl mølle. Dybbøl er det sted i Sønderjylland, hvor de danske tropper i 1864 led det afgørende nederlag. Her husker man krigen og tænker på alle de soldater, der kæmpede for Danmark. Det kan vi være rigtig stolte af, og det er netop her, digtets pointe kommer frem.
I min konklusion på denne analyse og fortolkning af Helge Rodes digt Som en rejselysten flåde, vil jeg henvise til hele strofe 6, som lyder:
”Om din frihed vil vi værne, holde skjoldvagt om din fred, ofre dig en moden kerne fra din jord i tusind led. indånd Nordens frie luft, stilhed sød af blomsterduft, storm, som søen salter, medens vi med trofast sind sætter al vor gerning ind,
Danmark, på dit alter!”
Med andre ord står der her, at vi vil beskytte Danmark, den frihed vi har og vi vil være trofaste, modne og gøre alt hvad vi kan gøre for at vedligeholde den. Vi vil endda gå i krig for Danmark, står der i 2. vers.
Dette er jo en fædrelandssang, og dens funktion er at samle folket og bevare landet som det er. Det er en beskrivelse af en dejligt, idyllisk land, der skal beskyttes, og som vi skal være stolte over. Når tiderne ser mørke ud i Danmark, når intet går som det skal… SÅ kommer sangen til livs og værner om alle dem, der er utrygge og bange. Når man hverken kan forudse eller huske noget godt, så kan sangen lysne det hele op. Der har jo været åh så dejligt i Danmark, det siger sangen da. Den skaber et vist håb. En anden ting med fædrelandssangen er, at det jo er en sang. En sang skal synges, og man bliver glad ved at synge. Især hvis man synger sammen med andre, for så føler man sig tættere på dem, og indser at man ikke står alene. Man mærker noget varme, som man troede, der var tabt. Med korte ord: Stolthed! Sammenhold! Håb! Glæde!

For at komme tilbage til det store L i litteratur vil jeg inddrage forskellige eksempler fra de tekster, I har læst. Nemlig: 1. Hans Kirk: Literatur og Tendens. 2. Per Højholt: Opfordring til oprør. og 3. Nina Davidsen: Teatret i tiden.
Jeg vil starte i kronologisk rækkefølge og understrege Hans Kirks artikels overskrift Literatur og Tendens. Ordet tendens betyder jo holdning, og det er kernen i dette uddrag.
”Men det er ikke let at lukke Munden paa en literatur, som vil tale.” , siger han. Litteraturen kan ikke være neutral, den vil altid have en holdning, den vil i hvert fald altid prøve at give udtryk for noget. I forhold til Helge Rodes’ digt er Kirks artikel en kritik, en holdning og en slags opfordring til at vi ikke skal være bange for holdninger.
I Per Højholts digt Opfordring til oprør ses de to kerneord allerede i overskriften. Opfordring og oprør! Her bruger Per Højholt litteraturen til at opfordre Danskerne til at tage ansvar for vores eget liv. Han bruger masser af humor og fantastisk skriveteknik til at få vores opmærksomhed. Han er meget kritisk, men humoren i digtet overskygger det, så det ikke føles som et hårdt slag i hovedet for os.
I den sidste tekst Teatret i tiden stifter vi bekendtskab med holdninger, opfordringer, diskussioner, ris og ros. Der er et specielt sted i denne tekst, hvor jeg ser en meget vigtig pointe. Jeg citerer:
”Og det mest spændende i forhold til andre medier er, at hundrede mennesker kan forlade rummet med meget forskellige oplevelser af, hvad de har set.” Med dette citat af Nina Basset mener jeg, at et stykke litteratur (ligegyldigt hvilken slags) kan påvirke folk på utallige måder, og det er det, der er så fantastisk ved det. Vi kan dele vores oplevelser med andre, sammenligne og modsætte. Sådan er det også med Helge Rodes fædrelandssang. Nogle gange grædes der i sorg over den og andre gange trøster den os. Den kan få os til at grine, og andre gange vil den slet ikke påvirke os. Sådan er det med al slags litteratur. Noget af det rører os helt inde ved hjertet og andet glemmer vi bare med det samme.
Litteraturen kan bruges på mange måder. Hvis man f.eks. er forfatter, så bruger man litteraturen til at formidle et budskab. Det kan gøres på flere tusinde måder. Helge Rode skriver en sang, en slags kærlighedserklæring til sit land, og Per Højholt skriver et digt med kritik af danskernes slappe og usunde livsstil. De vil begge ud med et budskab, men gør det på helt forskellige måder. Læseren modtager forfatterens budskab, eller de modtager i hvert fald et eller andet, og det er som sagt meget forskelligt, om man forstår det ene eller det andet. Kommer man fra ét miljø, forstår man måske et stykke litteratur helt anderledes end en fra et andet miljø. Men det er vigtigt for os alle at læse litteratur, og det er ikke blot fordi, man kan gå hen og blive klogere at det. Man skaber en hverdag med mere spænding eller viden, pga. de input litteraturen giver os. Man får en oplevelse ud af det, ikke altid en god eller dårlig, men man vil automatisk tænke, dreje og vende noget af det, og det er med til at udvikle os som menneske.…...

Similar Documents